19. december 2025

Louise har hænder af guld

I september 2025 vandt Louise Søltoft Pedersen guld ved EuroSkills i konkurrencen ”Floristry”, og nu kan du følge hende i DR-serien 'Hænder af guld'.

Elev binder hvid buket i blomsterbutik med julekranse og dekorationer

Blomster, farver og former – men også konkurrence, præcision og perfektion. Da Louise Søltoft Pedersen deltog i EuroSkills 2025, handlede det ikke kun om æstetik, men om at præstere på europæisk topniveau. Hun gik hele vejen og vandt guld i blomsterdekoration. 

I DR-serien Hænder af guld og i vores nye portrætfilm kan du følge Louise og få et sjældent indblik i, hvad der kræves for at blive Europas bedste blomsterdekoratør.

Se portrætfilm med Louise

 

Vejen til guldet ved EuroSkills

EuroSkills er de europæiske mesterskaber for unge faglærte. Her mødes de dygtigste talenter fra hele Europa og konkurrerer i deres fag. 

Konkurrencen er med til at vise alt det, erhvervsuddannelserne indeholder og kan. I 2025 fandt EuroSkills sted i Herning, hvor Louise deltog som blomsterdekoratør – og blev guldmedaljevinder for Danmark!

Men at vinde guld til EuroSkills er ikke noget, man kan gøre helt selv. Louises succes er også resultatet af et tæt samarbejde mellem hende selv, hendes arbejdsgiver og Roskilde Tekniske Skole. Træning, sparring og fleksibilitet i hverdagen gjorde det muligt for hende at forberede sig målrettet til EuroSkills – og hente guld hjem til detailhandelsuddannelsen.

 

Kreativitet og karrieremuligheder i detail

Detailhandelsuddannelsen rummer meget mere end klassisk butikssalg. Det er Louise og hendes sejr ved EuroSkills et godt eksempel på.

Med detailhandelsuddannelsen kan man specialisere sig inden for en række fagligheder – heriblandt blomsterdekoratør – hvor kreativitet og håndværk går hånd i hånd med professionel faglighed.

Uanset hvilket speciale man vælger, er detailhandelsuddannelsen fyldt med muligheder for at udfolde og udvikle sig. Uddannelsen er et springbræt til en spændende fremtid, hvor kun ambitionerne sætter grænsen – hvad end de handler om guldmedaljer eller noget helt andet.

 

DR-serie sætter fokus på Louise og resten af Skillslandsholdet

I DR's nye serie Hænder af guld følger vi Louise og resten af Skillslandsholdet frem mod og under EuroSkills 2025. 

Serien viser ikke kun konkurrencerne, men også den lange og ofte krævende vej dertil med den omfattende træning og de store ambitioner. Ved at følge Louise i serien kan man få et indblik i mulighederne for at nå helt til tops med en detailhandelsuddannelse.

Hænder af guld består af tre afsnit og kan ses på DRTV.

Se Hænder af guld på DRTV

Se flere nyheder
En mand i hvid skjorte taler med en kollega i et værksted med maskiner i baggrunden

Detail er ikke kun starten - det kan blive hele rejsen

En detailuddannelse er ikke kun starten. For mange bliver den fundamentet under en hel karriere, med plads til ledelse, speciale eller din egen butik undervejs.

Se nyhed
To unge i samtale ved bord med en person med laptop, cykel i baggrund

Find dit speciale i detail

Salgsassistent, digital handel, blomsterdekoratør og fire andre veje ind i detail. Find ud af, hvilket speciale der passer til dig.

Se nyhed
Medarbejder i sort skjorte vejleder elev i blå trøje om produkter i butik med hylder

5 tegn på, at du måske er skabt til en hverdag i detail

Er du en af dem, der ikke kan sidde stille, elsker at hjælpe andre og har øje for detaljen? Så er detail måske det, du leder efter – uden at vide det. Tjek de 5 tegn her.

Se nyhed
Ung kvinde i jakkesæt taler i telefon mens hun går gennem moderne bygning med udstillingsvitrine

3 karriereveje i detail, du måske ikke havde overvejet

Detailhandel er ikke én bestemt retning. Det er en uddannelse med flere specialer og endnu flere muligheder.

Se nyhed