UDDAN[-]NELSEN
DIN FREMTID STARTER HER
Som detailhandelselev arbejder du inden for butiksverdenen, og derfor er uddannelsen for dig, der brænder for at arbejde med mennesker og hjælpe virksomheder med at få succes. Dét er der i den grad mulighed for som elev i detail.
Når du uddanner dig til en karriere inden for en butiksuddannelse, lærer du om alt fra salg og service, til hvordan varer præsenteres bedst i butikken. Derudover lærer du at holde styr på økonomien og udvikle koncepter, som kan skabe gode oplevelser og tiltrække kunder.
Der et et hav af specialer inden for detailbranchen. Du kan vælge salgsassistent, digital handel, convenience, retail manager, dekoratør og blomsterdekoratør.
Når du er under oplæring i en virksomhed, vil du arbejde med opgaver, der passer til netop dit speciale og den virksomhed, du får læreplads i. Det kan være alt fra salg og indkøb til kundebetjening og varepræsentation, samt sikre at butikken er indbydende og kundevenlig.
Udforsk dine mange muligheder, og bliv klogere på fremtiden.
GÅ PÅ SKOLE I VIRKELIGHEDEN
Det er ude i virkeligheden, det sker! Derfor bruger du også det meste af din tid i en virksomhed, hvor du udfylder en vigtig rolle, allerede mens du uddanner dig.
Detailhandelsuddannelsen veksler nemlig mellem undervisning på skole og perioder med oplæring i en virksomhed. I løbet af din oplæring i en virksomhed, opbygger du stærke kompetencer, der gør dig i stand til at skabe gode oplevelser, der tiltrækker og fastholder kunder inden for netop dit speciale.
Med andre ord; du får masser af praktisk erfaring fra starten, og suppleret med teorien fra skolen bliver du klædt godt på til en fremtid i detailbranchen.
I MORGEN ER
ET NYT FAG
FORLØBET
FORLØBET
Opbygning
Detailhandelsuddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb.
Grundforløbet varer 20 uger og foregår på en erhvervsskole. Her har du traditionelle fag som dansk og matematik samt erhvervsrettede fag målrettet detailhandel, hvilket giver dig grundlæggende kompetencer og viden inden for salg og butiksdrift.
Hovedforløbet tager ca. to år. Her er du under oplæring i en virksomhed, hvor du beskæftiger dig med dit specialeområde. Herudover har du i kortere perioder undervisning på skolen, hvor du får redskaber og metoder, du kan anvende direkte i din praktiske oplæring.
Dit specifikke uddannelsesforløb afhænger af din alder, din baggrund og hvilket speciale, du vælger.
EUX
Du kan tage detailhandelsuddannelsen med EUX. Det betyder, at du bliver faglært inden for detailhandel og student samtidig. Med EUX kombinerer du nemlig detailhandelsuddannelsen med en gymnasial uddannelse. Det betyder, at du både får undervisning i de almene gymnasiale fag som dansk og matematik og i fag, som er relevante for detailhandelsuddannelsen.
Detailhandelsuddannelsen med EUX forlænger uddannelsen et år forud for hovedforløbet og giver dig mulighed for både at arbejde som faglært og at læse videre på en videregående uddannelse.
Du kan altid kontakte de enkelte skoler for yderligere information om forløbet eller booke en samtale med skolens vejleder.
Økonomi
Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed, får du lærlingeløn fra den dag, du begynder på uddannelsen, uanset om du starter på grundforløbet eller hovedforløbet.
Har du ikke en uddannelsesaftale, kan du søge om SU under grundforløbet, hvis du er over 18 år. Det gør du på www.su.dk.
Job- og karrieremuligheder
Detailhandelsuddannelsen åbner op for mange forskellige job- og karrieremuligheder. Du kan eksempelvis arbejde som salgsassistent, butikschef, visual merchandiser eller blomsterdekoratør. Du kan også tage skridtet videre og blive leder eller bruge dine kompetencer i lignende brancher.
Videreuddannelse
Med detailhandelsuddannelsen har du mange muligheder for at efter- og videreuddanne dig. Du kan eksempelvis vælge at læse videre til designteknolog, handelsøkonom eller serviceøkonom.
SPECIALER
SALGSASSISTENT M/U PROFIL
Salgsassistent er for dig, der interesserer sig for salg, kundeservice og butiksdrift.
Her får du en grundlæggende viden om varer, salg og service og lærer, hvordan du indkøber varer, styrer lageret og præsenterer varerne i butikken. Derudover lærer du at betjene en kasseterminal og håndtere økonomien i en butik.
Som salgsassistent skal du derfor have lyst til at sælge og hjælpe kunder i butikken. Du skal være udadvendt og være god til at kommunikere med kunder og kollegaer på arbejdspladsen. Derudover skal du kunne lide at arbejde i et dynamisk miljø, hvor der af og til kan være travlt. Dine arbejdsopgaver vil variere meget - fra daglig kundekontakt, salg og eksponering af varer til planlægning og gennemførelse af salgskampagner.
Uddannelsen kan tages med og uden profil. Som salgsassistent med profil bliver du uddannet inden for en bestemt branche. Det kan blandt andet være inden for mode, dagligvarer eller elektronik.
Som salgassistent kan du kombinere din uddannelse med forløbet som retail manager. Du kan enten tage forløbet i direkte forlængelse af din salgsassistentuddannelse, men det er også muligt at tage forløbet, hvis du har afsluttet salgsassistentuddannelsen.
DIGITAL HANDEL
Er du interesseret i digital kommunikation, salg samt digital udvikling og teknik? Så er digital handel det rette valg for dig.
Med digital handel bliver du specialist i at drive forretning online. Her lærer du om digitalt salg og kundeservice, og du får en grundlæggende forståelse for e-handel og digital købsadfærd.
Uddannelsen giver dig gode muligheder for at arbejde bredt med digital handel, f.eks. med opgaver inden for e-commerce, dataanalyse, online kommunikation, digital markedsføring eller digital salg. Arbejdsområderne er mange, og der er stor valgfrihed i oplæringen, så uddannelsen passer til dig og dine interesser.
Du kan kombinere din uddannelse i digital handel med forløbet som retail manager. Du kan enten tage forløbet i direkte forlængelse af digital handel, men det er også muligt at tage forløbet, hvis du har afsluttet digital handel.
CONVENIENCE M/U PROFIL
Hvis du interesserer dig for salg, fødevarer og kundeservice i conveniencebutikker, er convenienceuddannelsen noget for dig.
Med speciale i convenience bliver du ekspert inden for salg og håndtering af fødevarer. Du får bl.a. viden om kundebetjening, fødevaresikkerhed og reducering af madspild. Dine arbejdsopgaver vil variere meget - fra daglig kundekontakt, salg og eksponering af varer til planlægning og gennemførelse af salgskampagner. Varerne skal modtages og præsenteres, og butikken skal fremstå indbydende og salgsklar.
Uddannelsen kan tages med eller uden profil. Vælger du convenience med profil, specialiserer du dig inden for en specifik brancheretning.
Du kan kombinere specialet i convenience med forløbet som retail manager. Du kan enten tage forløbet i direkte forlængelse af din uddannelse, men det er også muligt at tage forløbet, hvis du har afsluttet uddannelsen.
RETAIL MANAGER
Hvis du interesserer dig for salgsledelse og butiksdrift og drømmer om at blive souschef, assisterende butikschef eller at have din egen butik på sigt, så er retail manager noget for dig.
Retail manager er en overbygning på detailhandelsuddannelsen, hvor du bygger videre på dine kompetencer og den viden, du har fra salgsassistent M/U, convenience M/U eller digital handel.
For at vælge denne uddannelse skal du først og fremmest have lyst til at arbejde i en butik og i et dynamisk og til tider hektisk miljø med mange forskellige opgaver og varierende arbejdstider. Dine arbejdsopgaver vil variere meget fra daglig kundekontakt, salg og vareeksponering til planlægning og gennemførelse af salgskampagner.
På uddannelsen lærer du, hvordan du som leder kan tage ansvar og hånd om projekter, processer og opgaver. Derudover arbejder du med din egen udvikling og personlige ledelsesstil. Alt sammen med det formål at udvikle dine lederkompetencer. Derfor kræver det, at du har ambitioner om og lyst til at arbejde med salgsledelse.
Du kan enten gennemføre uddannelsen som en 3-årig aftale eller koble et 1-årigt forløb på en allerede afsluttet detailhandelsuddannelse.
BLOMSTER[-]DEKORATØR
Vil du gerne udfolde din kreativitet i arbejdet med blomster? Og kunne du godt tænke dig at drive en forretning? Så kan uddannelsen til blomsterdekoratør være den rigtige for dig.
Med uddannelsen som blomsterdekoratør kombinerer du det butiksfaglige med det kreative og håndværksmæssige inden for blomsterdekoration. På uddannelsen lærer du at arrangere og binde blomster, og du lærer at fremstille dekorationer baseret på den rigtige kombination af farver, former og blomster.
Dine arbejdsopgaver varierer, og du er involveret i de fleste opgaver i butikken - alt fra at bestille blomster, servicere kunder og gøre butikken salgsklar til binderi og dekorationsopgaver.
Som faglært blomsterdekoratør kan du finde arbejde hos en blomsterhandler eller åbne din egen butik.
DEKORATØR/[-]VISUAL MERCHANDISER
Er du kreativ? Har du sans for farver og former? Og kunne du tænke dig at arbejde med indretning og dekorering af butiksarealer, der fremhæver butikkens særlige profil og produktudvalg? Så er uddannelsen til dekoratør/visual merchandiser noget for dig.
Som dekoratør/visual merchandiser skal du være god til samarbejde og kommunikere. Det er samtidig vigtigt, at du interesserer dig for dekoration og visuelle fremstillinger. På uddannelsen får du viden om visuel kommunikation, grafiske virkemidler og dekorationsopgaver, og du arbejder bl.a. med udstillinger og indretning.
Uddannelsen er målrettet alle butikstyper, og du kan både arbejde i store og små virksomheder i detailbranchen, hvor du arbejder med at optimere salg, ved hjælp af blandt andet varepræsentationer og udstillinger. Du kan også bruge kompetencerne fra uddannelsen i andre kreative erhverv, som f.eks. reklamevirksomheder og eventbureauer. Mange dekoratører arbejder desuden som selvstændige.
ALDRIG SOM I GÅR
OPLEVELSER
OPLEVELSER
KOMPETENCER
SALG & RÅDGIVNING
En stor del af de job, der findes inden for detailbranchen, hænger naturligt sammen med det at sælge varer. Et godt salg kræver god rådgivning, og med din viden, faglighed og ekspertise er du med til at gøre en forskel for kunderne, når du identificerer deres hidtil ukendte behov gennem rådgivning i salgsprocessen.
KØBMAND[-]SKAB OG DRIFTS[-]OPTIMERING
Ingen kunder, ingen forretning. På detailhandelsuddannelsen lærer du om butikskoncepter, og du lærer at optimere butikkens drift, så butikken kan drives fremad og udvikle sig for at tiltrække og fastholde kunder - nu og i fremtiden.
MENNESKER & SERVICE
I detail er én ting sikkert; du vil dagligt være i kontakt med andre mennesker, og netop derfor er din lyst til at hjælpe kunder og din passion for at skabe de gode kundeoplevelser utrolig vigtig i dagligdagen.
SAMMENHOLD
GØR MESTER
SAMMENHOLD
SAMMENHOLD
HVOR KAN JEG TAGE UDDANNELSEN?
Du kan tage detailhandelsuddannelsen i hele landet. Uddannelsens grundforløb udbydes af cirka 40 handels- og erhvervsskoler. Uddannelsens hovedforløb foregår primært i en detailhandelsvirksomhed, som du finder over hele landet, og hovedforløbets skoleophold udbydes af 21 skoler. Det er ikke alle skoler, der udbyder alle specialer. Du kan kontakte studievejlederne på skolerne, hvis du vil vide mere om hvilke specialer, de udbyder, eller hvis du ønsker vejledningen om uddannelsen mere generelt.
Se nedenfor, hvor du kan tage henholdsvis grundforløb og hovedforløb.
Grundforløb
- Mercantec (Viborg)
- UCH - Uddannelsescenter Holstebro
- Tradium (Randers)
- Herningsholm Erhvervsskole, EUD/EUX Business Herning
- Learnmark Business (Horsens)
- College 360 (Silkeborg)
- Lemvig Gymnasium
- Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
- Skive College
- Struer Statsgymnasium
- UCRS - UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern
- Viden Djurs
- Aarhus Business College
Hovedforløb
Grundforløb
- Campus Vejle, EUD/EUX
- Haderslev Handelsskole
- Tønder Handelsskole
- Svendborg Erhvervsskole & -Gymnasier
- Business College Syd (Mommark, Als)
- Erhvervsgymnasiet Grindsted
- Handelsgymnasiet Vestfyn
- IBC (Kolding, Fredericia, Middelfart, Aabenraa)
- Nyborg Gymnasium
- Ribe Katedralskole
- Rybners (Esbjerg)
- TietgenSkolen (Odense)
- Varde Handelsskole og Handelsgymnasium
- Vejen Business College
Hovedforløb
FAQ
Kan du ikke finde svar? Ræk ud til vores support på chatten.
Hvad er et grundforløb?
Et grundforløb er den typiske indledning til din erhvervsuddannelse. I dette tilfælde din indgang som elev i detail. Grundforløbet er opdelt i to dele, også kendt som grundforløbets 1. del (GF1) og grundforløbets 2. del (GF2)
På GF1 bliver du klogere på, hvilken retning inden for butiksuddannelse du skal gå. Her vil du blandt andet have Dansk C, Engelsk C og Samfundsfag C. Du får også en introduktion til de forskellige muligheder, der er for erhvervsuddannelser. Det er her, du starter, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.
På GF2 bliver det mere fagspecifikt. Du får særlig viden og relevante kompetencer. Du lærer at udføre de praktiske opgaver, der hører til dit fag. Og du begynder at få den viden, du skal bruge for at kunne arbejde inden for detailhandel. Desuden bliver du forberedt til grundforløbsprøven, som skal du skal bestå, før du kan starte på hovedforløbet.
Hvad er et hovedforløb?
Efter grundforløbet starter du på hovedforløbet. Hovedforløbet er opdelt i praktikperioder og skoleperioder. For at kunne starte på hovedforløbet skal du have en uddannelsesaftale (læreplads). Hovedforløbet afsluttes med en prøve.
Hvad er en læreplads?
En læreplads er en plads hos en given virksomhed, som du laver en såkaldt uddannelsesaftale med.
Hvad er en uddannelsesaftale?
En uddannelsesaftale er en kontrakt mellem elev og virksomhed, som skal underskrives af begge parter. Arbejdsgiveren skal her skrive under på, at vedkommende forpligter sig til at lære dig op, når du bliver butikselev, i henhold til bekendtgørelsen for uddannelsen.
Hvordan finder jeg en læreplads?
På vores jobportal har vi samlet alle de ledige lærepladser, du kan søge lige nu. Er du i gang med uddannelsen, hjælper erhvervsskolen dig med at finde en læreplads. Hvis du ikke er i gang med uddannelsen, kan du tage kontakt til de enkelte skolers lærepladsvejledning.
Hvad er skoleoplæring?
Hvis du ikke kan finde en læreplads, kan du søge om skoleoplæring. For at søge om skoleoplæring skal du blandt andet kunne bevise, at du aktivt har søgt læreplads og ikke fundet noget. Herefter skal du tage fat i din skole for at få yderligere hjælp.
Hvordan kommer jeg i gang?
Din vej til detailhandelsuddannelsen kan gå ad flere veje og afhænger af din alder og din baggrund. Der er nemlig forskel på, om du kommer direkte fra folkeskolen, har en gymnasial uddannelse, eller om du har flere års relevant erhvervserfaring.
Hvad er adgangskravene til et grundforløb?
Adgangskravene til grundforløb er,:
- at du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller tilsvarende.
- at du skal have mindst 2,0 i karaktergennemsnit i både dansk og matematik i folkeskolens afgangseksamen eller tilsvarende.
Kommer du direkte fra folkeskolen, skal du desuden erklæres uddannelsesparat og derefter indsende din studievalgsportfolio sammen med din ansøgning.
Har du en gymnasial uddannelse opfylder du også adgangskravene.
Adgangskravene til hovedforløbet er:
- Dansk på C-niveau
- Engelsk på C-niveau
- Virksomhedsøkonomi på C-niveau
- Afsætning på C-niveau
- Erhvervsinformatik på C-niveau
Du skal samlet have opnået et gennemsnit på mindst 2,0 i de anførte fag.
Du skal desuden have indgået en uddannelsesaftale eller en aftale om skoleoplæring.
Kan jeg tage uddannelsen som EUX?
Det kan du tro! Du kan tage uddannelsen som EUX og blive faglært inden for detailhandel og blive student samtidig. Den enkelte skole tilrettelægger forløbet, men uddannelsen varer typisk 4-5 år.
ALTID I FORANDRING
Med detailhandelsuddannelsen får du mere end blot en uddannelse. Du åbner døren på vid gab til en fremtid, hvor du kan udforske et væld af spændende karrieremuligheder, hvad enten du er til business, kreativitet, e-handel eller ledelse.
Her er hver dag en ny dag. Nye produkter, nye trends og nye oplevelser og udfordringer venter på dig. For når du arbejder med mennesker, varierer opgaverne, og du kan se frem til en hverdag, hvor ingen dage er ens – og aldrig som i går.