Matas-elev løb med årets fagprøvepris i detailhandlen
Anne Mette Nørmark Jakobsen fra Matas hædres for sin kreative indsats med at løfte salget af Sisley Paris – og sætter samtidig spot på de mange unge talenter i detailbranchen.
Med engagement, kreativitet og et skarpt blik for kundernes behov har Anne Mette Nørmark Jakobsen fra Matas vundet Fagprøveprisen 2025 for Detailhandelsuddannelsen.
I sin fagprøve udviklede Anne Mette nye og målrettede salgsstrategier, der markant løftede salget af det franske kosmetikmærke Sisley Paris – og det imponerede både fagdommerne, virksomheden selv og resten af detailbranchen.
Talent og faglighed i topform
Fagprøveprisen uddeles hvert år af HK Handel i samarbejde med HK Privat og Dansk Erhverv for at anerkende de elever, der med høj faglighed og nytænkning viser, hvad det vil sige at være faglært i verdensklasse.
Udover æren modtager vinderen en præmiepulje på 25.000 kroner.
De tre bedste fagprøver i detailhandlen 2025
- plads: Anne Mette Nørmark Jakobsen, Matas
- plads: Thea Nielsen, Normal
- plads: Zofia Juul Drue, Babysam
Nyt i år: Også lederne blev hædret
I år blev fagprøveprisen udvidet med en særlig lederpris, som hylder de butikschefer og ledere, der gør en ekstra indsats for at støtte elevernes udvikling. En nyhed, der blev taget rigtig godt imod – og som understreger, at stærke resultater skabes i samarbejde mellem dygtige elever og engagerede ledere.
Detail er ikke kun starten - det kan blive hele rejsen
En detailuddannelse er ikke kun starten. For mange bliver den fundamentet under en hel karriere, med plads til ledelse, speciale eller din egen butik undervejs.
Se nyhed
Find dit speciale i detail
Salgsassistent, digital handel, blomsterdekoratør og fire andre veje ind i detail. Find ud af, hvilket speciale der passer til dig.
Se nyhed
5 tegn på, at du måske er skabt til en hverdag i detail
Er du en af dem, der ikke kan sidde stille, elsker at hjælpe andre og har øje for detaljen? Så er detail måske det, du leder efter – uden at vide det. Tjek de 5 tegn her.
Se nyhed
3 karriereveje i detail, du måske ikke havde overvejet
Detailhandel er ikke én bestemt retning. Det er en uddannelse med flere specialer og endnu flere muligheder.
Se nyhed