Flere detailvirksomheder i top på listen over Danmarks mest attraktive arbejdspladser

På listen over Danmarks mest attraktive arbejdspladser – en liste, der årligt bliver udarbejdet af Employer branding-virksomheden Universum – finder man i år flere detailvirksomheder.
Matas, IKEA, Bestseller, Salling Group og LEGO Group. Det fem arbejdspladser inden for detail, der i år stiger til tops på listen over de mest attraktive arbejdspladser i Danmark. Faktisk er de alle på top 20.
Matas blev dog årets højdespringer – mens de andre har ligget trygt i toppen det sidste stykke tid, er Matas i år sprunget hele 24 pladser frem på listen. De gik fra at være nummer 43 i 2023 til at være nummer 19 i år.
Hvorfor vinder detail frem?
I 2022 foretog konsulenthuset CompanYoung en undersøgelse blandt detailhandelelever, der viste, at de tre parametre “At der er en god leder”, “At der er et godt socialt miljø i virksomheden” og “At jeg bliver udfordret og kan udvikle mig i virksomheden” udgjorde top tre på listen over det, der kendetegner virksomheden, de unge gerne vil arbejde i.
Disse tre parametre stemmer godt overens med de styrker, som mange detailvirksomheder aktivt arbejder på, og ved at adressere disse tre parametre skaber detailvirksomhederne altså arbejdspladser, der appellerer til de unge medarbejdere. For de unge betyder det en attraktiv indgang til arbejdsmarkedet med udsigt til både personlig og faglig udvikling.
I sidste ende kan det siges, at detailbranchen har forstået, hvordan de kan tilpasse deres arbejdspladskultur til medarbejdernes behov og ønsker – og det er en udvikling, der kan forklare deres voksende succes på listen over Danmarks mest attraktive arbejdspladser.
Listen udarbejdes årligt af Employer branding-virksomheden Universum, der i år har spurgt 9.746 erhvervsaktive danskere med uddannelsesbaggrund i business. Du kan finde listen over top 20 her.
Se artiklen fra Via Ritzau her.

Fra sabbatår til karrierestart: Tag en detailuddannelse og tjen penge efter gymnasiet
Mange unge tager et sabbatår for at få lidt luft efter gymnasiet. Ofte ender det med et ufaglært job, hvor man tjener lidt penge, som man bruger på en rejse. Men hvad nu hvis dit sabbatår både kunne give dig en månedsløn og en uddannelse, du kan bygge videre på?
Se nyhed
Derfor er detailbranchen både sjov at starte i – og værd at blive i
At arbejde i detail betyder at være tæt på mennesker, muligheder og at være en del af en branche i bevægelse. Her kan man udvikle sig, tage ansvar og skabe oplevelser – og ikke to dage er ens.
Se nyhed
Fra Juleassistance til Sales & Service Manager i Magasin: Linus fandt sit kald i detailbranchen
For syv år siden begyndte Linus som juleassistance i Magasin. Det var egentlig ment som et midlertidigt job – men jobbet tændte en gnist.
Se nyhed
Karoline fulgte sin mavefornemmelse: Blev selvstændig købmand som 23-årig
Allerede som barn vidste Karoline, hvad hun ville. Hun legede købmand på børneværelset og drømte om en dag at få sin egen butik. I dag, som 27-årig, er den drøm blevet til virkelighed.
Se nyhed