Detailhandelens oversete karrieremuligheder - et værdifuldt alternativ, hvor du gør en forskel.
Foto: TV2 Play & TV2 Østjylland
Detailhandlen bliver ofte overset i debatten om ungdommens uddannelsesmuligheder. I en tid, hvor akademiske uddannelser og håndværksfag dominerer samtalerne, glemmer mange de værdifulde karrieremuligheder, der ligger i detailhandlen. Men det er en branche, der både rummer spændende ledelsespositioner, muligheden for at gøre en forskel i lokalsamfundet og en stigende indflydelse på bæredygtighed – noget som den nye dokumentarserie på TV2 Play, De Unge Købmænd, tydeligt viser.
I serien følger vi unge købmænd, der vælger detailhandlens vej i stedet for de "tunge studiebøger". De kæmper for at holde liv i små lokalsamfund og står ansigt til ansigt med de udfordringer, der følger med. Det er ikke blot en kamp om butiksoverlevelse – det handler også om at sikre byens puls og skabe et sted, hvor folk har lyst til at mødes, handle og leve. En af de unge købmænd, Martin Hovaldt Jørgensen, butikschef i Dagli’Brugsen i Gjerlev og aktiv på TikTok med 60.000 følgere, fortalte til TV2 Østjylland: “Jeg oplevede, at enormt mange så skævt til mig, dengang jeg valgte at gå den her vej. Det var meget mod normerne for, hvad man normalvis gør, eller hvad vi bliver skubbet til at gøre.”
Dette skæve syn på detailbranchen handler muligvis om, at mange unge ikke kender til alle de muligheder, branches uddannelser åbner op for. Martin Jørgensen havde aldrig troet, han skulle være så glad, for det han laver; han har arbejdet ti år i Dagli’Brugsen og har opnået en bred erfaring med logistik, planlægning samt med samarbejde og ledelsesansvar. Detailbranchen tilbyder altså en solid grunduddannelse, som fortalt til TV2 Østjylland af Tobias Simonsen, ungeminister for Coop. Det er en grunduddannelse man kan bruge, uanset hvad man har lyst til at lave. Uddannelsen giver nemlig gode muligheder for at blive specialist indenfor et bestemt fagområde, men der er også et stort potentiale for at blive leder, hvis det er det, man drømmer om.
Detailhandlen handler altså om meget mere end blot hyldeopfyldning og kundebetjening. Det er en branche, hvor man har muligheden for at tage vigtige beslutninger, der påvirker produktsortimentet og dermed virksomhedens sociale og miljømæssige ansvarlighed. Det betyder, at du som ansat kan være med til at sikre en bæredygtig fremtid ved at vælge produkter, der er bedre for miljøet, og samtidig skabe en butik, der leverer værdi til lokalsamfundet.
De Unge Købmænd sætter fokus på, hvordan unge, der vælger detailhandlen, kan skabe meningsfulde karrierer, der ikke kun handler om at tjene penge, men også om at gøre en forskel i deres lokalsamfund og for fremtidens bæredygtighed.
Er du nysgerrig på, hvordan hverdagen ser ud for de unge købmænd? Se alle fire afsnit på TV2 Østjylland eller TV2 Play.
Matas-elev løb med årets fagprøvepris i detailhandlen
Anne Mette Nørmark Jakobsen fra Matas hædres for sin kreative indsats med at løfte salget af Sisley Paris – og sætter samtidig spot på de mange unge talenter i detailbranchen.
Se nyhed
Fra sabbatår til karrierestart: Tag en detailuddannelse og tjen penge efter gymnasiet
Mange unge tager et sabbatår for at få lidt luft efter gymnasiet. Ofte ender det med et ufaglært job, hvor man tjener lidt penge, som man bruger på en rejse. Men hvad nu hvis dit sabbatår både kunne give dig en månedsløn og en uddannelse, du kan bygge videre på?
Se nyhed
Derfor er detailbranchen både sjov at starte i – og værd at blive i
At arbejde i detail betyder at være tæt på mennesker, muligheder og at være en del af en branche i bevægelse. Her kan man udvikle sig, tage ansvar og skabe oplevelser – og ikke to dage er ens.
Se nyhed
Fra Juleassistance til Sales & Service Manager i Magasin: Linus fandt sit kald i detailbranchen
For syv år siden begyndte Linus som juleassistance i Magasin. Det var egentlig ment som et midlertidigt job – men jobbet tændte en gnist.
Se nyhed